I forbindelse med museumsopgaven, var første indskud at besøge et lille lokalhistorisk museum i Bregninge på Tåsinge, men foråret lokkede og i stedet blev det - heldigvis - til et besøg i parken ved Tranekær Slot på Langeland.
Parken blev i 1990 stillet til rådighed for TICKON, Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur, som er en organisation der arbejder for at fremme viden om Land-art.
Land-art er en kunstform hvor naturen har en kæmpe rolle; den er både lærred og medspiller, forstået på den måde, at værket fremstilles i naturen, af naturmaterialer og efterfølgende lever på naturens præmisser. Værket skal ikke vedligeholdes, men ændres i takt med naturens gang; forfald, forrådnelse og årstidernes skiften bliver en del af værkets liv. De nedfaldne blade bliver ikke fejet bort, men komposterer på værket; sneglenes slimede spor danner sin særegne og uforudsigelige grafik, hvormed naturen interagerer og patinerer værket - og understreger naturens cyklus:
Spiring -død - forrådnelse - spiring.
http://kunsteder.dk/begreber
“Naturens orden er uorden, og i dette kredsløb indgår de menneskabte kunstværker. De fleste kunstnere, som arbejder for TICKON ser deres rolle i et økologisk og socialt perspektiv, og forgængelighed er en del af værkernes idé.”
Citat fra brochuren “Tickon”
At man i Land-art-genren kun må bruge naturens egen forgængelige materialer er et dogme der er med til at udviske grænsen mellem værk og sted, mellem værk og natur. Som værkerne udsættes for vejr og vind, er der stor forskel på deres levetid, nogle opsluges mere af naturen end andre og nogle vil med tiden nærmest forsvinde helt, alt efter materiale og lokation.
-I naturen er der grundlæggende ingen farver der ikke matcher, hvorfor naturens virkemidler er en barmhjertig palet at arbejde med.
TICKON lader til at kunne interessere alle aldersgrupper; naturen virker dragende i alle udviklingstrin og alle lærer eller føler noget forskelligt. Den umiddelbare, spontane og intuitive fortolkning eller oplevelse af et værk er svær at klassificere og sætte ord på, men på en eller anden måde giver det så god mening at have børn med ud i en vild park og lade dem opleve kunst under åben himmel, hvor man må klatre, løbe og råbe. Det kulturelle og sfæriske aspekt opleves med alle sanser og i en park som TICKON udfordres alle sanserne på kryds og på tværs.
Værkerne indbyder umiddelbart til interaktion, til bevægelse og berøring. Hermed åbnes der naturligt for de mere abstrakte indgange, de taktile felter udfordres og hele kroppen stimuleres.
Det legesyge og udforskende har gode kår i parken, og en umiddelbar skabertrang vækkes naturligt. Der er utrolig meget plads, og parken gror vildt, så der er mange buskadser at gemme sig i eller modulere; man får automatisk lyst til at bygge og udforske de naturlige materialer.
Turen i parken - og den umiddelbare skaberlyst der dukkede op - gav lyst til at arbejde konkret med Land-art; overvejelserne går på at lave et pædagogisk forløb med etiketten “Land-art”. Der er mange aspekter i det og man ville kunne gennemføre forløb med et hav af forskellige overskrifter: Økologi, naturens gang, håndværk etc.
- Følgende omhandler en idé til at arbejde praktisk med Land-art, som et samarbejdsprojekt, i mindre grupper af børnehavebørn. Man kunne besøge TICKON-parken flere gange; første gang som almindeligt besøg, anden gang med mere fokus på værkerne, og tredie gang medbringer hver gruppe en lille trækvogn, til at opsamle grene og andre materialer i skovbunden - naturligvis efter aftale med TICKON. Det ville være skægt hvis man kunne lave værkerne et sted i selve parken, at der blev stillet et område til rådighed til børnenes leg med Land-art. Hvis dette ikke bliver muligt, tages materialerne med tilbage til børnehaven, hvor grupperne arbejder med de valgte ting fra parken.
-Når man skal planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter, bør følgende aspekter indgå, jævnfør side 257-258 i bogen: “Plant et Værksted” fra 2008:
Didaktik:
Forløbet omkring emnet Land-art, med en gruppe 4-5-årige i en børnehave, arbejder didaktisk med de sociale kompetencer og evnerne til refleksion stimuleres. Forløbet ville være et forsøg på at få dem til at arbejde sammen om at løse praktiske opgaver i forbindelse med abstrakte emner: De skal ikke bygge en ting, men et værk, alene den sondring udfordrer det refleksive, og “gennem æstetisk virksomhed kan man se sig selv, andre og den kulturelle omverden i et nyt lys”. (Plant et værksted, s. 29, 2008)
Anvendelse af midler:
Land-art-filosofien vil blive forklaret i en light-version, og i forbindelse med at børnene indbyrdes skal blive afklarede om værkets udformning, vil materialerne blive valgt i fællesskab i naturen.
Metodik:
Der arbejdes i mindre grupper af 4 børn, eller hvad der kan lade sig gøre; pointen er at der er flere børn sammen om at skabe et værk i fællesskab. TICKON-parken besøges flere gange for at skabe nysgerrighed, en form for tryghed ved det abstrakte og et slags tilhørsforhold. Naturen skal ind under neglene på børnene, det abstrakte skal ind under huden.
Gennemførelse/justering:
Selve optakten til det æstetiske arbejde foregår over 2-3 uger, hvor parken besøges, og der i børnehaven tales om kunst og kreativitet. Eventuelt benytter pædagogerne sig af idéer til æstetisk leg på børnehavens grund fra bogen “Øko-art med små børn”. (AV Form, 2011) Forløbet kan nemt justeres efter behov undervejs.
Evaluering:
Efter forløbet evalueres både med børnene og med pædagogerne, så man ser om noget skal gøres anderledes en anden gang.
Ubevidst land-art på Thurø Rev
